Nyheder

Nyheder til alle hovskisnowski'er


# 19.11.2024

Så har vi overhalet deadline for betaling af restbeløb. Dejligt at i har overholdt fristen, jeg mangler faktisk kun 3, som jeg nok skal komme efter.


Desværre er der kommet et afbud, hvilket sætter os lidt i vanskeligheder i forhold til værelser, så det vil være rart om der sidder en derude der er frisk på at få den store oplevelse med som det er at være på hovskisnowski tur.


Du kan stadig nå at bestille p-plads på hotellet, som så skal betales med det samme 450 kr.


# 10.11.2024

Jeg ved godt at jeg bliver ved med at gentage mig selv, men det giver mig en masse bøvl, hvis i ikke betaler restbeløb til tiden, så husk nu æ klejner skal falde om en uge.


Snesituationen er optimal, hvis det står til mig får vi masser af sne. Husk jer der kører selv, at have de rigtige vinterdæk på bilen.


Så er det sket det at den sidste plads er blevet afsat ( - se her hvem! ), det betyder at Saalbach kan forvente 39 glade gutter på pisterne i uge 3, er det ikke bare dejligt, i hvert fald er humøret i top her på bureau kontoret.


æ boss


# 22.10.2024

Så har vi rundet 1. november og tiden nærmer sig.


Her kommer en lille reminder vedr betaling af restbeløbet. Jeg skrev i sidste indlæg at dødslinjen var 15. november. Det er meget vigtigt i overholder den.


Jeg kan oplyse der er 5 der har bestilt fly fra Kastrup. Sidder du og overvejer fly er der stadig pladser.


Så har jeg lavet et sats. Per Andersen som var på venteliste har nu fået lov til at komme med, vi lader sku da ikke en god hovskivit sidde og vente, det kunne lade sig gøre da der pludselig blev frigivet et dobbeltværelse på hotellet. Jeg sagde straks ja tak til værelset, men da Per ikke fylder for 2 har vi en ledig plads, og får vi ikke den besat, ja så ramler hele regnskabet og en konkurs kan blive på tale, håber ikke det kommer så vidt! Læg jeres hjerner i blød og se om der ikke er en eller anden der kan trænge til at blive luftet i uge 3.


Jeg skulle lige til at ønske jer alle en god jul, men det er sku for tidligt, så det venter vi med.

Birger


# 02.11.2024

Det går stærkt i vores travle bureau, hvor direktøren sveder tran for at gøre alle tilpas, det er en opgave som man håber bliver skønnet på.


Jeg skrev i sidste indlæg at der var 2 på venteliste. Det er lykkedes mig at vride armen om på vores underleverandør og har skaffet en plads som er tilbudt bur, og gudhjælpemig om han ikke har sagt ja-tak til tilbudet.


D.v.s.at der er en på venteliste nemlig Per, ham vil vi rigtig gerne have med, og det forholder sig sådan at jeg har et dobbeltværelse som er reserveret til mig men vi mangler én deltager til at fylde op.

Prøv at granske jeres hjerner og se om i ikke kan fremtrylle en enkelt person.

 

The Boss


# 21.10.2024

Så er efterårs ferien overstået, hvilket betyder at åretshovskisnowski tur til Salbach nærmer sig, og gud hvor jeg glæder mig.


Vi har 36 pladser på hotellet, og alle pladser er optaget. Vi har ikke hotellet for os selv, da jeg var nødsaget til at afgive nogle pladser, da min deadline var overskredet.


Jeg har oprettet enventeliste, til dem der er kommet for sent med tilmelding, der er pånuværende tidspunkt 2 på den venteliste.


En anden ting der nærmer sig er restbetalingen. Mange har betalt depositum på 1500 kr. De resterende 6800 kr. forfalder senest den 15. november. Det er meget vigtigt at overholde den dato.


På hotellet er der begrænset p-plads, der er max. 9 pladser. En p-plads vil de have 450 kr for, hvilket åbenbart gælder i hele byen, hvis jeg skal reservere en p-plads til dig så giv mig lige en mail.


Der vil på hotellet blive opkrævet kurtakst. 


I gæstebogen kan i se at nogen har booket fly fra Billund.

Thinggaard rejser  som er vores underleverandør har flyrejser fra Kastrup.

Afgang Kastrup 11/1 kl. 9.00 / ankomst Salzburg kl. 10.35

Afgang Salzburg 18/1 kl. 11.35 / ankomst Kastrup kl. 13.10   

Prisen er 2000 kr. inc. transfer og 20 kg bagage plus en lille håndtaske.


Transfer frem til Salbach er inc. ski/støvler, transporten koster 550 kr

Vil du benytte dig af dette tilbud så mail til mig, og indbetal beløbet til samme konto som du har betalt rejsen på.


Lars Kristian og Rasmus har påtaget sig den store opgave at levere årets trøjer. Det er vi meget taknemlige for, de siger de bliver flotte.


Hvis du er inde på hjemmesiden og ikke automatisk for besked når der er nyt på hjemmesiden er det fordi du ikke er tilmeldt maillisten.

Det kan du blive ved at sende din mailadresse til mig.


Det var sådan set alt for denne gang. nyd resten af efteråret, inden vi ved af det erden gået.


Birger


# 28.08.2024

Så nærmer vi os deadline, 1. september. Efter den dato er jeg nødt til at frigive de sidste pladser. Det betyder at hvis der sidder flere derude der ærger sig over at de ikke nåede at tilmelde sig, skal håbe at bureauet ikke har solgt de sidste pladser. Kontakt mig og jeg vil kæmpe med alt hvad jeg har for at du får en plads.


I skrivende stund er vi 31 deltagere, idet en god gammel hovskivit endelig har tilmeldt sig.

Steen Olesen(solsen) har endelig fundet ud af at han ikke vil gå glip af den måske sidste tur i hovskisnowski regi.


Rigtig god sensommer.


Birger


# 11.08.2024

Så er der glædeligt nyt til alle.


Vi er i skrivende stund sneget os op på hele 30 deltagere. Det skyldes at Lars Kristian igen beærer os med sin deltagelse og så har vi fået Erik Murer med igen dejligt.


Det er også glædeligt nyt fra vejfronten. Jeg har fra en hemmelig kilde fået kontakt til en person som kalder sig Wetter Professor.

Han er meget kendt i Østrig og alle skidestinationer benytter sig af hans kompetence. Han var i starten meget afvisende ja faktisk rigtig ubehøvlet, men da han hørte navnet hovskisnowski fik piben en anden lyd.

Ah howskisnowskidas groseschønes bureau... Jeg spurgte på mit gebrokken tysk hvad han kunne sige om vejret og sne situationen i uge. 3. Han svarede sådan cirka sådan.

Ih has gekikketin meine notatenund i bis ser geheldig das komtfile sne und genavin woche 3 file sonne mit keiserwetter, gutes urlaw.

Måske vi skal tage hans udtaelsermed et gran salt.

Man kan følge ham på hans hjemmeside www.wetterprofessor.at Prøv det det er meget underholdende.


Vi har jo i direktionen en stille tid. Vores mål på 30 deltagere er nået, hvilket vi er glade og stolte over.

Som jeg tidligere har skrevet har vi fået mulighed for yderligere pladser frem til 1. september som er snart, så du som sidder og ærgrerdig over at du ikke fik dig tilmeldt så fortvivl ikke, bare gør det nu.


Glæder mig afsindig meget til uge 3.


# 14.07.2024

Kære venner, sommeren er over os og hvem i h...... tænker på skiferie nu?


Det gør vi i hovskisnowskisdirektion, som aldrig ligger på den lade side, men vil gøre alt for at vi får en fantastisk skiferie uge 3 2025.


Jeg kan oplyse at vi siden sidste nyhedsbrev har haft svære forhandlinger med vores samarbejdspartner, men at det lykkedes os at reservere 20 pladser frem til 1. september.

Jeg vil ikke foretage mig yderligere for at få flere med på turen, da vi allerede er en god flok af garvede hovskiwitter samt også nye deltagere.

Det betyder at hvis du vil med til vidunderlige saalbacher du rigtig meget velkommen.


Der er kommet yderlige 2 deltagere med, så vi er nu oppe på 28 . Den ene er enddaen debutant, som Jan Mols synes skal have chancen.

Det vil sige at vi nu er oppe på 3 debutanter, spændende.


Håber alle er ved godt mod, og allerede nu begynder optræningen til måske den sidste tur i hovskisnowski regi.


Rigtig god sommer

Birger


# 02.07.2024

Kære Hovskiwitter


Så har vi krydset deadline den 1. juli. Jeg havde reserveret 50 pladser da jeg var sikker på at det skulle vi nok nå op på da det muligvis er sidste tur i hovski regi.


Optimist som jeg altid er, troede jeg virkelig på det. Virkeligheden ser anderledes ud selv om jeg virkelig har knoklet


Vi nåede op på 26 smukke deltagere hvoraf 2 er debutanter. Jeg ved at der er et par stykker der har givet tilsagn, så jeg har 30 pladser som jeg er sikker på vi bliver.


Skulle du nu sidde derhjemme og tænke, øv jeg nåede det ikke så fortvivl ikke. Jeg har efter meget svære forhandlinger fået reserveret yderligere 10 pladser så kom bare du.


# 24.06.2024

Så er det op over, sidste uge inden deadline. 1. juli skal jeg melde tilbage til rejseselskabet hvor mange vi bliver.


Der er i løbet af ugen kommet en del tilmeldinger, samt tilkendegivelser, så min pessimisme er lige så stille gået over til noget positivt. Ihvertfald kan jeg sige at turen bliver til noget, om det så kun bliver med 25 deltagere, så gør vi det.


Du kan dog stadig nå det, og jeg ved jo du gerne vil med selv om det er tidligt at tænke skiferie, som måske bliver den sidste i hovskisnowskiregi.


Jeg er blevet gjort opmærksom på at ikke alle tidligere deltagere har fået besked om turen. Det forholder sig sådan at vi har en mailliste som vi sender ud til hver gang der bliver skrevet på hjemmesiden. Er man ikke på den liste får man ikke nogen informationer, med mindre man tilfældigt kikker ind på hjemmesiden.


Vær sød og tag fat i dem du kender og informer dem om turen ... der er kommet flere tilmeldinger siden sidst, se deltagerlisten.


Foruden de nyenavne på listen er der tilsagn fra Leif R. + Klaus K. + Flemming Bosse + Lars + Rasmus + Jesper K.


Glæder mig til at høre fra dig,

Birger


# 10.06.2024

Så starter EM i fodbold, og mange af jer har allerede inden start armene højt hævet.


Mine arme har rigtig meget svært ved bare at komme i skulderhøjde. Det skyldtes naturligvis ikke danmarks EM hold, eller Hjulmands elendige spiller udtalelse, men derimod jeres manglende interesse for årets hovskisnowskitur.


Jeg syntes vi har lavet en flot tur, endda til vidunderlige Saalbach, og endda på et meget vel beliggende hotel med kort afstand til lift og pist, men det er åbenbart ikke nok.


Som i kan se på deltagerlisten er der 10 tilmeldte, det samme som i sidste uge, altså er der i løbet af denne uge ikke kommet en eneste tilmelding. til gengæld har jeg fået to tilkendegivelser om at de vil med.


Jeg har hotel pladserne til 1. juli så der er lidt tid endnu, men fortsætter det som det har gjort indtil nu, bliver turen nok aflyst, hvilket betyder at hovskisnow lige så stille går på pension. Det er en modbydelig tanke, som nok har været på vej et stykke tid, vi bliver jo alle ældre, og flere er gået bort.


Jeg håber inderligt ikke at det bliver sådan, men for at det ikke skal ske skal jeg have mindst 20 tilmeldinger inden 1. juli, så vil du med så kom nu.


En glædelig ting er dog at Rasmus og Lars har meldt sig som tøjmager.

Birger



# 10.06.2024

Endnu en uge er gået.

Jeg havde regnet med en gevaldig stor interesse for årets tur, og dermed et hav af tilmeldinger.


Jeg må lære at følge med tiden, træerne gror ikke op i himlen, der skal åbenbart kæmpes for hver deltager.


Sidste uges indlæg her på hjemmesiden resulterede i 3 nye deltagere, så vi nu er oppe på 10 tro soldater.

Spændende om det antal bliver større i denne uge, ihvertfald mangler vi minimum 20 flere deltagere, hvis det ikke skal blive en mini hovskisnowskitur.


Har ikke hørt fra nogen der mener de kan skaffe trøjer.



# 03.06.2024

Efter at årets tur har været på hjemmesiden en lille måned, skulle man tro at det var ved at være udsolgt. Det viser sig dog at det ikke er tilfældet, så du kan stadig nå det. Faktisk har jeg sølle 6 tilmeldinger.
    Måske er hovskisnowskisflamme ved at være brændt ud efter 28 år i træk.
    Måske er det rygtet om, at det måske er sidste gang vi laver turen.
    Måske er det bare fordi vi er meget tidligt ude.


Der er en del der ikke er på maillisten hvilket jeg beklager. Kender du en så giv ham lige et tip om årets tur.
Fakta er at jeg har 50 pladser frem til 1. juli, så skal turen blive til noget skal der inden for denne måned gerne strømme ind med tilmeldinger.


Jeg har hørt fra mange der har tilkendegivet at de er med, men det er ikke nok, der skal gerne kr. på kontoen. Husk der er præmie til 1. tilmeldte, og som noget nyt vil deltager nr. 20 også blive belønnet med en lille ting.


Af de 6 der har tilmeldt sig er der en debutant. Jeg ved vi først plejer at tage debutanter når fristen for tilmelding udløber, men den procedure har jeg ændret på.

Der bliver lavet en deltagerliste i tilfældig rækkefølge, så man ikke kan se hvem der er 1. tilmeldte.


Vi har et problem med trøjer i år. Den opgave var trygt lagt i hænderne på Heine som i mange år har klaret opgaven med pil opad. Desværre er Heine ikkei blandt os længere, så hvis der er nogen der mener de har nogle gode forbindelser hører vi meget gerne fra jer.
Hvis vi ikke finder en er vi nødttil at droppe trøjer, hvilket vil være 1. gang.


Med ønsket om en god sommer, håber jeg på rigtig mange tilmeldinger inden 1 juli.
Birger



# 27.05.2024

Kære Heine og familie


Du har bragt så mange gode ting ind i vores liv, som vi vil tage med os fremover.

Vi skal nok finde melodien igen, men lige nu savner vi dig forfærdelig meget, og det bliver svært at tænke på en skitur uden dig.
Du hilste altid daggryet velkommen med "Morning has broken". På den måde hjalp du lyset på vej ind i os andre.
Når du var færdig med at spille et nummer, og publikum klappede sagde du altid "Tak for'ed".
Så derfor Heine:

TAK FOR'ED


På direktionens og hele Hovskisnowskis vegne
Kærlig hilsen John Kofoed



# 26.05.2024

En trist besked til alle hovskivitter: Heine er død!


Mr. Swing King – Heine Hornblower…… kært barn har mange navne, og et kært barn var lige, hvad han var. Fuld af smittende optimisme og gåpåmod. Men den 25. maj kort før middag sluttede den kamp, han i flere år havde kæmpet mod en alvorlig sygdom. Heine tabte, men inden da havde han for længst vundet vores hjerter.


Hovskisnowski uden Heine er næsten ikke til at forestille sig. Han var om nogen en ægte hovskivit, og har lige siden bureauets start været med til at skabe den helt specielle stemning, der altid har præget turene. Han var en samlende figur og en utrættelig humørspreder. Alle elskede Heine. Man kunne ikke andet.


Hver morgen præcis kl. 8 trådte han ud på altanen med sin trompet og blæste så det gjaldede ud over de sneklædte alper. ”Morning has broken”. Så var vi i gang og tonen slået an! Den oplevelse kommer man til at savne, men alle os, der har været med, vil huske det. Det vil for altid ligge gemt i ”erindringens dybe lag”.


Heine havde håbet i år at komme med på sin tur nr. 25, men sygdommen stak desværreen kæp i hjulet på den drøm. Dog fik han af direktøren kort førsin død overrakt sin velfortjente 25 års trøje. Det var et stort øjeblik…. og rørende, for alle vidste vi jo godt, at han nokaldrig ville komme til at bære den.


Heine er en skiløber, der vil blive husket. Måske ikke for sin stil på skiene, men for sin stil som menneske. Han havde sin helt egen måde at gribe tilværelsen an på. Altid positiv. Han har sået sine frø og har i høj grad været med til at forme HovskiSnowski. Nu har vi så kun minderne tilbage, men dem er der også mange af. Og mon ikke de fleste med glæde mindes de aftener, hvor Heine greb trompeten og serverede os sin udgave af ”Når lygterne tændes”. Nu er Heines lys desværre slukket, men det brænder videre i alle os, der lærte ham at kende!


Mr. Swing King – Heine Hornblower, thank you for the music! You did ityour way…. men du gjorde det dælme godt!!!


Æret være Heines minde


# 24.05.2024

Store øjeblikke

Det her synes jeg alle hovskisnowskifolk skal se.


En af bureauetsgamle kæmper – Hans Verner – blev jo desværre blind for nogle år siden.


Det har afholdt ham fra at deltage på Hovskisnowskiturene, men det har ikke afholdt ham fra at kaste sig ud i skiløbets glæder.


Med den tdl. halvdøve Ordførende direktør som ledsager – (de gik for øvrigt under navnet ”Team Se & Hør”) - deltog han i marts måned idet fantastiske arrangement ”Riddersrennet” i Beitostölen i Norge. Et arrangement hvor folk med forskellige fysiske handicaps boltrer sig i sneen i diverse discipliner.


Hans Verner valgte naturligvis alpin, og sammen med sin norske skiguide, Marlin, fik han lidt efter fundet den gamle stil frem. Marlin var udstyret med et headset og en bagudvendt højttaler…. og Hans Verner med enutrolig gåpåmod. Og så gik det ellers nedover. Den slags kræver tillid, men hold da op….. det var Stort.


Jeg tillod mig at optage en af nedkørslerne, og det er det I skal se. Det er intet mindre end imponerende. Indimellem vovede jeg det ene øje og forsøgte mig at følge ”ekvipagen” med lukkede øjne. Det holdt jeg hurtigt op med.


Jeg kan forøvrigt oplyse at Hans Verner efter hjemkomsten fra fjeldene har fået en ny ledsager, nemlig en førerhund!


Men for den pens. ordf. dir. var det stor oplevelse. Sagt på en anden måde: Det, jeg så, var uhørt! Mens jeg var der deroppe sms’ede jeg til min datter: ”At færdes blandt blinde ogsvagtseende er lidt af en øjenåbner” og hun svarede: ”Ja, det skal man ikke vende det døve øre til!”


Nyd videoen - klik her! - og ha’ en god 2025 tur, som I jo sikkert allerede har meldt jer til.


Leif


# 13.05.2024

ALBA - ALBA - ALBA

3 år i træk har dette vidunderlige område nydt godt af hovskisnowskidrengene, og det kunne såmænd godt ́ha' blevet et par gange mere hvis direktionen ikke havde været så klog at lytte til sine kunder.


Vi har lyttet, og der er ingen tvivl om at Østrig er det store ønske.

Jeg har kontaktet tidligere og nye samarbejdspartnere og bedt dem om et udspil primært til Sølden - Obertaueren - Ischgl.

Tilbagemeldinger der fra var ikke opløftende. Enten var de alt for dyre, lå for langt fra lift og pist, eller krav om at vi bookede hele hotellet da vi havde musik med.


Hva' gør en desperat mand så. Jo han går i tænkebox, vrider de grå hjerneceller der er tilbage, og tager så en forhåbentlig populær beslutning. Jeg ved godt at vi har været i Saalbach nogle gange men et tilbud fra Tinggaard rejser var det bedste jeg kunne opnå, så årets tur kommer til at gå til Saalbach Østrig.

Jeg håber rigtig mange af jer bakker op om det.


Vi skal bo på pension Eder midt på gågaden i Saalbach, tæt på lift og pist i uge 3 2025, fra den 11. januar til 18. januar.


Prisen er forhotel ophold med halvpension og 6 dages liftkort, samt guideservice.

Transport sørger man selv for.


Der er ikke så mange p pladser ved hotellet, så man skal booke en p-plads, den koster 400 kr. for 7 dage. De der ikke kan holde ved hotellet har mulighed for parkering i p-huse i byen.


Tinggaard kan tilbyde fly fra Kastrup, men prisen er lidt pebret, så måske vil en eller anden undersøge andre fly muligheder.

Det er også muligt at tage bussen.

Jeg har reserveret 50 pladser frem frem til 1. juli. Jeg ved godt at det er meget tidlig at tage stilling til skiferie, men som jeg kender jer er det ikke noget problem.


Prisen i år er lidt dyrere end sidste år da vi har et bureau ind over, og liftkorti Saalbach koster en bondegård, så vi lander en pris på 8300,-


Da vi skal tage stilling så tidlig er det  år muligt at betale et depositum på 1500 kr. inden 1. juli og restbeløbet til november.

Man kan også betale hele beløbet på en gang inden 1. juli.


Man tilmelder sig turen ved at betale enten depositum eller hele beløbet til konto nr. 5353-0710069

Derefter sender du en mail til sprams153@gmail.com

Her skriver du navn + fødselsdato + trøjestr. + hvem du helst vil dele værelse med + om du har en eller anden form for jubilæum.


Ros og kritik modtages gerne.

Glæder mig til at høre fra jer.


Birger Poulsen
sprams153@gmail.com
61 77 71 15